I Biffen med Enhedslisten

bif_LOACH_3nov13_1kor

PRESSEMEDDELELSE
Albertslund den 15. oktober 2013

Gratis film er blevet en tradition
For 10. gang inviterer Enhedslisten folk i biografen.
Siden 2006 har Enhedslisten Albertslund arrangeret gratis filmforevisninger, og søndag den 3. november kl. 13.00 inviterer partiet for tiende gang albertslunderne til gratis film i MusikTeatret.
Denne gang er der tale om en forpremiere på den engelske film “The Spirit of ’45”, der er instrueret af den engelske socialist Ken Loach – en af Englands mest populære instruktører. Filmen handler om, hvordan ånden fra 1945 skabte sammenhold og holdt Storbritannien oppe i krigsårene og samtidig skabte en vision om et mere retfærdigt samfund baseret på solidaritet, optimisme og troen på, at man sammen kan udrette store ting.
Filmforevisningen den 3. november introduceres af Helge Bo Jensen, der sidder i kommunalbestyrelsen for Enhedslisten og er partiets spidskandidat.
Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig.

De gratis film er i årenes løb blevet modtaget meget positivt og det er ikke kun Enhedsliste-sympatisører, der benytter sig af tilbuddet. Flere af filmene har været vist for næsten fyldte sale.
De 10 film, der hidtil har været på programmet, er alle kendetegnet ved at have et politisk indhold. Blandt temaerne har været alt fra Danmarks krigsdeltagelse i Afghanistan til militærkup i Chile, modstandskamp i Nazi-Tyskland og følgerne af privatiseringer i England. Der har været vist Oscarvindere og både smalle og brede dokumentarfilm.
Og traditionen er kommet for at blive, lyder det fra Enhedslistens Jeppe Milthers, der i 2006 og fik ideen til filmforevisningerne.

Oversigt over viste film:
3. november 2013: The Spirit of ’45 (engelsk film af Ken Loach)
11. november 2012: Milk (amerikansk film om kampen for homoseksuelles rettigheder)
20. marts 2011: Chokdoktrinen (dokumentar om Naomi Kleins kritik af liberalismen)
3. oktober 2010: Armadillo (dansk dokumentar om den danske base i Afghanistan)
7. februar 2010: Kapitalismen – en kærlighedshistorie (dokumentar af Michael Moore)
25. oktober 2009: Sophie Scholl – de sidste dage (tysk film om antinazistisk modstandsgruppe)
14. september 2008: Den sorte pimpernel (svensk-dansk film om kuppet i Chile)
18. november 2007: The Navigator (engelsk film om privatisering af de engelske jernbaner)
12. november 2006: Vejen til Guantanamo (engelsk film om fanger på den amerikanske base)
9. april 2006: Fahrenheit 9/11 (dokumentar af Michael Moore om 11. september 2001)

Medlemsmøde Tirsdag den 30 oktober

Sted: Alrummet, Bygangen over for MusikTeatret Kommunalpolitik
Enhedslistens kommunalpolitik i Albertslund (og Glostrup)

To oplæg til diskussion:
Principperne for vores kommunalpolitik, ”vi stemmer for den mindste forbedring, og imod
den mindste forringelse”. Hvad betyder det i praksis, når vi forhandler budget? Hvilke besparelser kan vi støtte, og hvor er vi altid imod?
Økonomisk ansvarlighed? Kommunalt oprør?
Hvilke muligheder har vi for at holde os indenfor de givne økonomiske rammer?
Oplæg ved Helge
”Forstad på Højkant”, eller ”Et Rødt Albertslund”. Hvordan skal kommunen udvikle sig, hvis det står til Enhedslisten. Vi vil ikke vedtage fede visioner, men foreslå konkrete forbedringer, der peger i den rigtige retning, men hvad er den rigtige retning?
Oplæg ved Ebbe

Gratis i biffen med Enhedslisten

Harvey-Milk

”Milk” er en amerikansk film fra 2008. Den handler om den amerikanske homo-aktivist og politiker Harvey Milk. Han var den første person i Californien, der som åbent erklæret homoseksuel, blev valgt til et offentligt embede. Hovedrollen som Harvey Milk spilles af Sean Penn. Filmen har fået adskillige priser. (Kilde Wikipedia). Filmen indledes med et kort oplæg om kampen for bøsser og lesbiskes rettigheder. Albertslundbiograferne, søndag den 11. november kl. 13.00

Gratis adgang

milk-movie-review-05

Blad igen!

seedling 3

”På Tværs”, Enhedslistens medlemsblad, udkommer igen. Bladet har været fraværende et års tid. Flere medlemmer har efterlyst det. Nu er det her igen. Vi har lavet et lille udvalg, der har påtaget os at sørge for at der kommer et blad til medlemmerne jævnligt. Udvalget består af Stig, Bent og Ebbe. Vi har brug for et medlemsblad, til oplysninger om møder og aktiviteter. Men der må også godt komme debat og politiske indlæg, med udgangspunkt i lokalafdelingen og medlemmernes aktivitet. Skriv til bladgruppen: ebberand@comxnet.dk.

Papir eller email?

Skal medlemsbladet ”På Tværs” udsendes på papir eller som email. Nogle foretrækker at få et stykke papir hånden, andre vil hellere have bladet i indbakken og undgå besværet med papir. Nogle er måske dybest set ligeglade. Elektronisk forsendelse har, om ikke andet, en stor fordel: afdelingen sparer 18 – 20 kroner pr. eksemplar til tryk og forsendelse. På den anden side vil vi fortsat lave den trykte udgave, det kan jo aldrig blive et krav at man skal bruge email for at være medlem af Enhedslisten. En del medlemmer har allerede fravalgt papirudgaven, men vi kunne godt tænke os at alle fortæller om de foretrækker papir eller email.

Giv os et praj, svar: 1. Jeg ønsker fortsat at modtage ”PÅ TVÆRS” på papir 2. Jeg er ligeglad med papir, og vil gerne alene modtage bladet elektronisk Svar til , 28 13 72 32

Studiekreds i marxistisk økonomi

Vi er en lille gruppe, der mødes en gang om måneden til studiekreds om marxistisk økonomi. Vi har ingen professionelle undervisere, men klarer os med selvstudier og holder oplæg på skift. I stedet for at give os i kast med ”Kapitalen” Marx’ hovedværk (som han i øvrigt aldrig nåede af få skrevet færdig) læser vi en af de mange bøger på dansk, der prøver at forklare indholdet. Vi har – af lidt tilfældige grunde – valgt at bruge ”introduktion til Kapitalens første bind” fra forlaget Kurasje 1972. Det kunne virkelig være ”støvet” eller og ”nørdet”: at læse en 40 år gammel bog om en anden 145 år gammel bog. Men det faktisk lykkedes at gøre stoffet nærværende og relevant. Og så har vi det ganske sjovt og hyggeligt imens. Meningen er jo også at vi skal lære noget, der kan bruges i den danske klassekamp anno 2012.

Nye deltagere er selvfølgelig velkomne, men det bliver måske svært at hoppe på midt i forløbet nu.

Næste møde i studiekredsen er tirsdag den 13 november.

Den aktuelle kommunale situation, sep. 2012

Når kommunalbestyrelsen i oktober skal vedtage budgettet endeligt for 2013, sker det på baggrund af en aftale mellem S og SF, der allerede lå klar i foråret. Det er et budget der desværre fortsætter regeringens og kommunens tidligere linje med nedskæringer på velfærdsområdet, og i en kommune som Albertslund, der, som det kom frem for nyligt, ligger nummer tre på listen over kommuner i Danmark med flest fattige(7% fattige generelt og 8,7% fattige børn1) mener vi i Enhedslisten Albertslund at der bør gøres noget drastisk for netop denne gruppe. At vi også ligger nummer tre på listen over kommuner, hvor andelen af fattige er stigende, viser blot at en ændring i politikken kun kan gå for langsomt. Som borgmesteren sagde på kommunalbestyrelsesmødet tirsdag den 11. september: ” Vi vil et Albertslund der vender ansigtet til fremtiden – og vi er allerede godt i gang.” Spørgsmålet, der melder sig hos os, er om ikke det er bedre at have et Albertslund der satser på at få alle med, en slags menneskelig bæredygtighed, eller om det kun er dem der har råd, der har ret til at vende deres ansigter mod fremtiden? Og hvilken fremtid går vi i det hele taget i møde i Albertslund, hvis ikke vi gør en massiv indsats for at knække fattigdomskurven?

Albertslunds børn

Når vi har 8,7% fattige børn i Albertslund, er nedskæringer på børneområdet en rigtig dårlig idé. I kommunens budgetaftale indgår en besparelse på støttepædagogkorpset som indbefatter at der fra starten af 2013 ikke længere gives støtte til børn i SFO’erne. Derudover skæres der 1,1 mio. kr. årligt i korpsets ressourcer(personalet), og endelig bliver hele korpset lagt ind under PPR(Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), og dets selvstændige administration nedlagt, hvilket kommer til at betyde at støttepædagogerne fremover vil komme til at fungere med base i de enkelte institutioner, og deres nuværende egenskab som en instans der udvikler og anvender faglig ekspertise på området, går tabt. Man har ikke i budgettet indskrevet ressourcer til PPR til den nye administration, så de har ikke reel mulighed for at varetage støttepædagogkorpsets opgaver ordentligt. Disse nedskæringer på området kommer til at betyde at pædagogerne i de enkelte institutioner skal løbe hurtigere, og de børn der har brug for hjælp vil få et meget frustrerende og stressende liv i institutionerne, især hvis de tilhører den voksende gruppe af børn, hvis forældre ikke har ressourcer til at hjælpe dem med deres specielle behov. Det er dyrt at spare på børneområdet. Disse utilpassede børn vil uden hjælp være i overhængende fare for at blive utilpassede unge, og -voksne. Vejen ud af fattigdom og utilpassethed er ikke en barndom som en udstødt problemunge, som der ikke er voksne der har tid og uddannelse til at tage sig af. Endelig fremgår det af den kommunale aftale, at støttepædagogernes ekspertise skal varetages og udbygges i de enkelte institutioner: ”Institutionerne må derfor lægge en langsigtet strategi for kompetenceudvikling og opbygning af specialkompetencer.2” Dette får institutionerne ikke midler til, så denne såkaldt effektivisering betyder, at de enkelte institutioner i fremtiden selv skal være i stand til at tage sig af deres børn med specielle behov. Det er efter vores opfattelse opskriften på et rigtig dårligt børneliv med stressede pædagoger, der skal løbe alt for hurtigt, og er nødsaget til at tage sig af de specielle børn på bekostning af de ‘normale’ børn. Disse nedskæringer er ikke en politik der får Albertslund til at vende ansigtet mod fremtiden, de er ren tilbagegang.

Ejerboliger eller lejeboliger

På området mellem politigården og Kastanieallé besluttede man på kommanulbestyrelsesmødet den 26. juni at give tilladelse til opførelsen af 17 et-familie- ejerboliger. Vores repræsentant, Helge Bo Jensen stillede et ændringsforslag der gik på, at man i stedet for ejerboliger, opførte nogle lejeboliger, men dette var man fra kommunalbestyrelsens side ikke villige til. I Enhedslisten Albertslund mener vi at alle skal have mulighed for at bo attraktivt og miljøvenligt, uanset indkomst. Ved at give tilladelse til at opføre ejerboliger, lægger man beslutningerne om miljø og sociale indretninger i forbindelse med boligerne, over på private interesser. Albertslund kommune burde satse på at bygge almene boliger med fokus på nyskabende boformer med innovative, klimavenlige løsninger, til en pris som almindelige albertslundere har råd til at bo i. Langeeng er et eksempel på en nytænkende boligform, men er bestemt ikke socialt inkluderende. Overskuddet fra de nyopførte boliger skal blandt andet gå til at styrke kommunens kassebeholdning, så vi har råd til fremtidige projekter som plejecenter og sundhedshus og Campus Albertslund. Men som Borgmesteren selv sagde på mødet den 11. september, så kommer indtægterne nok ikke til at være særlig store, fordi der ikke er rift om at købe boliger i krisetider. Så kunne man fristes til at spørge om det ikke var en bedre idé at alle skal have lov til at bo attraktivt og miljøvenligt, og om kommunen ikke burde satse på dette, både når der bygges nyt, men bestemt også i forbindelse med den kommende renovering af Vridsløselille Andelsboligforening og Albertslund Boligforenings rækkehuse i Albertslund Syd. Også her har kommunen valgt ikke at fokusere på billige boliger, men på attraktivitet og til dels miljøhensyn. Alt i alt har kommunen med næste års budgetaftale atter en gang valgt at lade dem der ikke har nok i forvejen, betale for krisen. Man har vedtaget at søge om at sætte skatten op med 0,2% i kommunen, men bl.a. på grund af det skrå skatteloft, er det igen de lavtlønnede det kommer til at ramme hårdest. Hvad de 20 mio. kr. det skaffer kommunekassen skal bruges til, står ikke klart. Udover de nævnte områder indeholder aftalen bl.a. andet også besparelser(eller effektiviseringer, som det jo så fint hedder i aftalen) på specialområdet, ældreområdet, og dagplejeområdet, som har fået skåret i normeringen, på trods af at Albertslund Kommune har fået 2,5mio. via bloktilskuddet til børneområdet, der fra regeringens side var øremærket til flere voksne(i den efterfølgende aftale med KL kom det til at hedde ”forbedring af kvaliteten i dagtilbud” 3). Kvaliteten af dagtilbud starter med de varme hænder. I det hele taget lægges der op til et kommunalpolitisk år, hvor der ikke gøres nok for de fattige, de arbejdsløse, børnene, de socialt udsatte, alle de grupper der ikke har råd til at betale, mens man satser på at have en såkaldt ”sund økonomi”(kan man overhovedet kalde det det, hvis den skabes på bekostningen af de udsatte borgere?), og stort opslåede projekter som det nye Campus Albertslund, hvor man har planer om at samle en række uddannelser under et nyt, smart tag. Side 4 1/2012 På Tværs -Bodil Garde, Albertslund, september 2012 3) http://bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/ 500_millioner_til_dagtilbud?OpenDocument 2) Dagsorden for kommunalbestyrelsesmødet d. 11. september 2012, side 25. 1) http://www.ae.dk/files/AE_fattigdommen-vokserisaer- paa-Sjaelland.pdf

KB-mødet i Albertslund den 9. oktober

Lars Messell den 9. oktober 2012
Her er hvad jeg fik ud af mødet. Det er begrænset hvad jeg kan fortælle, fordi det er med kort varsel at jeg er blevet bedt om at træde ind.
Punkt 2: Budgetforslaget S, SF og DF var stolte af at der stod hele 17 KB-medlemmer
bag forslaget. SF havde et indlæg hvor de nævnte det de kaldte ”blomster fra SF’s have”, dvs. ting som de havde lagt vægt på at få med i aftalen, og som de havde fået med:
? Skolebespisning (se punkt 12 nedenfor)
? Fremtidens institution
? Ensomme ældre
SF savnede også nogle ting i budgetaftalen, men dem vil de kæmpe videre for:
? Flere midler til Jobcentret
? Bevarelse af Netværkshuset (se punkt 19 nedenfor)
? Færre lukkedage i daginstitutionerne
Niels fra SF sagde at vi skulle lægge mærke til at der var positive elementer i budgetforslaget på børneområdet og socialområdet. V og C blev ålet for at de ikke havde forslag til ændringer i budgetforslaget – finansierede ændringsforslag.
Jeg tav og krummede tæer.
Punkt 4: Beskæftigelsesplan 2013 fra Arbejdsmarkedsudvalget
V (Brian) kunne ikke lide planen. Han kunne ikke gennemskue, hvad Jobcentret konkret
havde fået til opgave med den forelagte plan. Han kunne ikke forstå, hvorfor der i planen blev arbejdet med at nedbringe antallet af førtidspensionister, og han fik så at vide at kommunen satser på færre førtidspensionister med en indsats for at ”redde” de potentielle førtidspensionister, så de overlever og er samfundet til gavn på anden vis. Han mente, at Jobcentrets arbejde med Akutplanen (se punkt 7) ville betyde en uacceptabelt ringe indsats
overfor nyledige.
Punkt 7: Akutpakke – indsats over for langtidsledige dagpengemodtagere fra Arbejdsmarkedsudvalget Kommunen har fået en bevilling fra staten til denne
akutpakke. Det vides ikke, om opgaven vil påføre Jobcentret en opgave, der overstiger bevillingen.
Borgmesteren udnævnte ”akutpakken” til at være et pilotprojekt, og derfor skulle KB bare stemme for forslaget.
KB kunne så vende tilbage til sagen, hvis der var behov for yderligere.

Punkt 10: Embedslægens tilsynsrapporter på plejeboligområdet fra SUS-udvalget
Rapporterne fra embedslægen viser at det går bedre end ved tidligere tilsyn.
Embedslægen har nærmest givet plejehjemmene en halvglad smiley.
En helglad smiley kan ifølge embedslægen opnås ved, at kommunen hanker op i de praktiserende læger som ikke meddeler plejehjemmet løbende om
sine medicinordinationer.

Kort sagt:
Plejehjemmets personale sørger pligtskyldigt for medicinuddeling til beboerne. Og det er jo godt.
Punkt 12: Pilotprojekt om EAT-skolemad på Egelundskolen fra Børne- unge udvalget
Under dette punkt var fronten klar mellem de borgerlige (V og C) og de røde (S, SF).
V og C anfægtede behovet for en skolemadsordning, som ville koste skattekroner.
S og SF ville bruge projektet til at finde ud af, hvordan vi i Albertslund måske kunne få en god skolemadordning op at stå. SF så helst at det om nogle år endte med en ordning uden brugerbetaling.
Punkt 19: Boligsocial helhedsplan. Albertslund Boligsociale Center 2013-16 fra Miljø- og planudvalget Alle nærmest klappede i hænderne og vedtog forslaget.
SF (Karen Tobish) gjorde det også – det var jo en del af budgetforliget 2013.
Men hun mente, at når man planlagde at nedlægge ”Netværkshuset” ved udgangen af 2013, begik man en fatal fejl, og det ville hun godt vende tilbage til på senere KB-møder/i udvalget.
Punkt 23: Herstedvesterstræde 45, dispensation fra Miljø- og planudvalget Beboeren ville opsætte solceller på sit tag, og en nabohøring havde ikke medført indsigelse. Alligevel udspandt der sig en efter min mening spændende diskussion på mødet. DF mente at der ikke skulle gives dispensation, fordi solcellerne ville se grimme ud i Herstedvester, som er
en smuk og arkitektonisk bevaringsværdig landsby. De andre partier endte med at give dispensationen ud fra en holdning om, at solceller der ikke skæmmer, må tillades opsat. Sådanne spørgsmål skal behandles fra sag til sag.
Punkt 25: Ny vandrutschebane på Badesøen (bevilling) fra TUKU (hvad er det for et udvalg –
Kulturudvalget?)
Der var tale om, hvorvidt kommunen skulle bevilge et lån til finansiering af banen.
Problemet var, at hvis banen ikke blev en succes (øgede indtægter), ville Badesøen ikke kunne tilbagebetale lånet uden at hente penge til tilbagebetalingen andre steder i sit budget. Problemet ser sådan ud, fordi kommunen giver ”nettobevillinger” til sine institutioner – dvs. rammebevillinger. Forslaget om banen havde været sendt til høring i
Idrætsrådet, som havde svaret, at en bane var en god idé. Det var bare på betingelse af, at et eventuelt underskud på banen ikke kom til at påvirke rådighedsbeløb for andre idrætsaktiviteter.
Man besluttede på KB-mødet at give lånebevillingen på trods af dette. Hvis banen ikke giver de forventede indtægter, bliver det til en ny KB-sag.
Punkt 28: Opfølgningsredegørelse for kvalitetskontrol Borgmesteren meldte ud, at denne kvalitetskontrol efter hans mening burde granskes nøjere i KB, fx som ”gruppearbejde”. Han ville vende tilbage til det. Og det accepterede KB.

Referat af generalforsamling

Referat af generalforsamling i Enhedslisten Albertslund afd. d. 12.4.2012
Til stede:
Ebbe, Alice, Stefan, Helge, Jeppe, Fedai, Bent, Mikkel, Bodil Ø., Stig, Lisbet, Ruth, Asger, Jens, Mogens, Tjelle, Robert, Marianne, John, Freddy, Lene, Bodil G., Sofie, Henning og Ulla; – i alt 25 deltagere.
Valg af ordstyrer og referent:
Henning og Ulla
Beretning:
Ebbe og Helge fremlagde beretningen med hvert et oplæg, dels om diverse aktiviteter i afdelingen, og dels om det kommunale i året der gik.
Helge lagde bl.a. op til at vi i det kommende år – inden næste kommunal-valg – forsøger at rejse nogle af vores egne lokale sager i Kommunalbestyrelsen.
Under den efterfølgende debat fortalte Lene om arbejdet i integrationsrådet, og foreslog at vi arbejder på forslag ang. modersmålsundervisning – ikke mindst til børn fra sproggrupper uden for EU.
Beretningen blev godkendt.
Fremtidigt arbejde:
* Skabet i Tunnellen trænger til fornyelse. Bodil G., Alice Sofie og John vil danne en lille gruppe der arbejder med dette. Jens vil renovere skabet.
* Studiekredsen. Denne fungerer rigtigt godt, og der er foreløbig planlagt møder til også at foregå til efteråret. Det blev præciseret at møderne bliver holdt på et plan, så ALLE kan være med – det er ikke kun for nørder. Og alle er velkomne – henvendelse til Bodil. På mødet lod Bodil en liste “gå rundt” hvor interesserede skrev sig på.
* Kommunalpolitisk gruppe er åben for interesserede henvendelse til Ebbe. Gruppen består nu af: Helge, Ebbe, Lene, Ulle, Jeppe, Bodil G., Bodil Ø., Stefan og Stig.
* Ny kommunalpolitisk gruppe i Glostrup: Robert vil gerne stå i spidsen for en sådan.
Urafstemning: Afstemningen foregik efter retningslinierne
Valg af delegerede:
Vi har i år 6 pladser, og vi valgte: Helge, Ebbe, Fedai, Marianne, Lene og Bodil G.
1. supl: Stefan, 2. supl: Mikkel Stefan og Mikkel bliver samtidig meldt som de 2
gæster, vores afd. kan ønske, og de deltager så i en lodtrækning – der foregår centralt – om at få lov til at deltage i årsmødet.
Valg til Regionsrepræsentantskab:
Vi har i år 2 pladser, og vi valgte Lene og Ebbe Supl: Freddy, Bodil G. og Bodil Ø. ( hun er især interesseret i spørgsmål ang. psykiatrien.)
Indkomne forslag:
Her var ingen.
Regnskab:
Regnskabet blev fremlagt af Henning og godkendt
Valg til ledelse:
Vi valgte: Ebbe, Ulla, Helge, Jeppe, Molly, Lene, Bodil G., Henning, Marianne, Stefan og Sofie.
Valg af Kasserer:
Henning blev genvalgt
Valg af revisorer:
Lars B. og Leo blev genvalgt
Eventuelt:
Stefan bliver tovholder for vores deltagelse i
“Foreningernes dag”
ref: Ulla

Kommunalpolitiskgruppe i Glostrup invitere til møde for nye medlemmer

Mandag d. 5. November 2012 kl. 19.30 I Glostrup fritidscenter mødelokale 4
Vi har inviteret Idunn Haraldsdottir fra landskontoret, hun vil komme og fortælle om Enhedslistens organisation på landsplan, samt om mulighederne i at deltage i forskellige politiske grupper.
Ebbe Rand Jørgensen fra ledelsen i vores lokalafdeling, kommer og fortæller lidt om arbejdet i lokalafdelingen, og om mulighederne i at deltage i dette.
Derudover vil vi skulle snakke lidt om kommunalvalg 2013.
På dette møde vil vi snakke meget organisation og ikke så meget politik, dette er ikke meningen for fremtiden, mød op og fortæl os hvilke politiske emner som netop DU går op i, så er der helt sikkert et forum i Enhedslisten hvor dette kan lade sig gøre.
Har du spørgsmål eller andet så er du altid velkommen at kontakte en fra lokalledelsen eller mig på mobil: 27123456 eller mail: 403ros@gmail.com
Vel mødt
På gruppens vegne
Robert Sørensen

Byg op! – Øst for Storebælt

BygOp9 Organisationsværksted d. 24.-25. november 2012. Enhedslistens interne uddannelse – for dig, der gerne vil have redskaber til at få jeres afdeling til at køre endnu bedre, og dig, der brænder for at skabe udadvendte aktiviteter og kampagner. Organisationsværkstedet består af to spor: Kontaktværkstedet og kampagneværkstedet. Hver afdeling inviteres til at sende 2 aktive medlemmer til hvert spor. Tilmelding foregår kun via afdelingens kontaktperson, da man tilmelder sig som afdeling og ikke som enkeltperson. Er du interesseret send en mail til enhedslisten@albertslund.dk eller ring til Ulla 28 50 25 48 BygOp11