Helge er nu tilbage i kommunalbestyrelsen efter sin orlov, hvor hans arbejde er blevet passet dels af Lene Rygaard Jessen og dels af Lars Messel.

Januars kommunalbestyrelsesmøde var traditionen tro et lukket møde med integrationsrådet, med gennemgang af rådets rapport for året der er gået.  Idet mødet var lukket, må jeg ikke referere fra det, men jeg vil derfor benytte chancen til at fortælle lidt om integrationsrådet arbejde i Albertslund.

Integrationsrådets arbejde generelt bærer præg af at der er en forståelse af at der er problemer med indvandrerne i Albertslund, som er etnisk betingede, hvor jeg mener at de problemer der er, primært er sociale, hvilket bliver bakket op af de undersøgelser og projekter vi har hørt om mens jeg har siddet i rådet. Desværre er det et godt gammeldags kapitalistisk trick at spille arbejderne ud mod hinanden, og jeg mener at den overdrevne fokus på etnicitet er et af dem der er lykkedes bedst i Danmark. Det daglige arbejde i integrationsrådet foregår ved at vi mødes en gang om måneden og hører et oplæg om et projekt eller en undersøgelse, f.eks. havde vi i efteråret en lokal SSP-medarbejder ude og fortælle om en trivselsundersøgelse, som var foretaget blandt kommunens unge. Den viste at der ikke var nogen synderlig forskel på de unge etniske danskere og efterkommerne af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det eneste område, hvor der var en bemærkelsesværdig forskel var at de etnisk danske børn har et markant større alkoholforbrug end efterkommerne(og det er ikke den vej S og SFs integration plejer at rette sig). Ellers var den gennemgående linje i undersøgelsen at de unge i kommunen som har problemer, tit har flere forskellige problemer, altså at de følges ad. De unge der drikker og ryger mest er også de unge der pjækker mest, begår mest kriminalitet og dem hvis forældre interesserer sig mindst for hvad der foregår i skolen. Men der er altså ikke særligt etniske forskelle i de unges trivsel, hvilket bakker min påstand op om at det primært er sociale problemer, vi har i Albertslund.

Integrationsrådets arbejde indeholder flere gode projekter, blandt andet stod de sidste år for en medborgerdag, som bliver holdt igen i år. Man er i gang med at lave en kogebog hvor kvinder fra hele verden laver retter fra deres hjemlande, med en hel masse fotos så  folk som ikke kan læse også kan være med. Alle disse projekter er skam fine projekter, men egentlig er rådet i sit arbejde og sine udtalelser ret blottet for politisk indhold, på møderne er der ikke politiske diskussioner, men god stemning, og det skyldes nok at man vælger emner der ikke skiller os, hvilket burde være til at finde idet der sidder folk fra alle partierne undtagen DF. Jeg mener ikke at integrationsrådet har nogen særlig berettigelse, i hvert fald ikke som integrationsråd, man burde hellere tage navneforandring til medborgerrådet, idet det ville give rådet mulighed for også at tale om sociale problemer, uafhængigt af de pågældendes etnicitet, som vi jo har set ikke spiller så stor rolle i folks livsvilkår endda. Som medborgerråd ville vi kunne beskæftige os med hvordan vi får bredt de demokratiske rettigheder ud til alle borgerne, og diskutere hvad danskhed er, og om det handler om noget kulturelt eller politisk.

Bodil Marie Garde, medlem af integrationsrådet

Gode undskyldninger

Det første punkt fra mødet, som jeg har valgt at tage med her, handler om formuegrænser for folk der har brug for hjælp til kørsel. Man har valgt at hæve formuegrænsen for kørsel til fritidsaktiviteter og diverse klubber, og al anden behandling end fysioterapi, så man nu skal betale det hele selv, hvis man har en formue på over 78.900kr. Vi foreslog at man droppede formuegrænsen så ingen skal betale mere en 2 klip på et 2-zoners klippekort når de skal have transport. Hvis kommunalbestyrelsen ikke var villig til det, foreslog vi at man lavede en grænse på 3000 kr. om måneden for folk med formuer, som så skulle dække alle typer transport, ikke kun fysioterapi.

Her skete der noget interessant. Selvom kommunen har en målsætning om at alle albertslunderne skal kunne leve en så normal tilværelse som mulig(det nævner de blandt andet i indledningen til kvalitetsstandarterne om hjælp til kørsel), så var man ikke villig til at lade sagen gå tilbage til socialudvalget for at få mere klarhed om de forskellige regler på området, som Helge foreslog. Borgmesteren svarede at det ikke kunne nytte noget, fordi ændringer skal tages med på kommende budgetforhandlinger. Niels Landvad (SF, og formand for handicaprådet) mente også at der var et problem, men at det skal behandles i forbindelse med budgettet. Niels Jensen(S) syntes ikke der var noget problem nu, idet det har været der længe, og ældrerådet har ikke kommenteret det. Det, jeg synes er interessant, er at det viser noget om hvordan vores kommunale parlament fungerer, man vil ikke tage stilling til faktiske problemer, og bruger bureaukratiet som undskyldning. Jeg er heller ikke helt tilfreds med at bruge det at folk ikke brokker sig, som argument til at lave nedskæringer på i forvejen udsatte områder.

Skoler

Februar måned indeholdt også et par nyheder på skoleområdet. Det 10. element blev officielt nedlagt, og selvom beslutningen reelt blev taget i efteråret, stemte vi selvfølgelig også imod denne gang. Karen Tobisch udtalte, at selvom der var nogle problemer med de lokaler de skulle over i, så var hendes opfattelse af lærerne at de havde mod på opgaven, og nok skulle løse den. Kommunen har altså lagt ansvaret for skolens rammer over på lærerne, i stedet for at sørge for ordentlige vilkår for kommunens elever og lærere.

Herstedvester Skole havde søgt om lov til at afholde gruppeeksamen, og det havde de en hel masse argumenter for, men fælles for dem var (det følgende er måske lidt farvet af min lærerstudentervurdering) at de ikke havde begreb om hvad de talte om. Danny Olsen(DF) mente at vide at eleverne til gruppeeksamen ikke fik karakterer, der afspejlede deres faglige kunnen, og at man ude i ”virkeligheden” altid skulle præstere på egen hånd. Denne trang til at bestemme under hvilken form lærerne skal vurdere deres elever, tyder på en mangel for forståelse af lærernes arbejde. Pia Brandt Halling(K) mente at skolens argumentation for at få lov var bekymrende fordi de skrev at gruppeseksamen hang godt sammen med deres didaktiske overbevisning. Hertil sagde hun at man ikke bør undervise efter sin didaktiske overbevisning, men at man bør vide. Min kommentar – med min basale kendskab til didaktik – er at der findes forskellige skoler, og at de virker forskelligt alt efter hvilken slags elever man vil have ud af det. F.eks. svarer ens didaktiske overbevisning til ens overbevisning om hvorvidt elever skal kunne lide at gå i skole, og kunne tænke selv, eller om de skal være meget bogligt stærke, osv. Herstedvester skole fik lov til at afholde deres gruppeeksamen.

En anden sag på KB-mødet handlede om elev- og klassetal. Man besluttede at sætte klassekvotienten en lille smule ned på skolerne i Albertslund. Vi synes stadig 25 er for mange i en klasse, men det er et skridt i den rigtige retning, og Helge stemte for selvom vores ændringsforslag om at lave en 0. klasse til på Herstedvester skole, faldt.

Akutjobs

Enhedslisten stillede et forslag om at afsætte 3 millioner til at skabe faktiske akutjobs i Albertslund. På de spørgsmål vi havde stillet til kommunalbestyrelsen, fik vi svaret at der er over 300 mennesker der falder for dagpengereglerne i Albertslund, og at ud af 35 akutjobs er kun ét blevet ansat af en af de udfaldstruede.  Helge havde undersøgt hvordan man rundt omkring i landet har reageret på situationen og brugte Silkeborg som eksempel, hvor man har lavet en akutindsatsder indebærer at man er begyndt at slå nye, midlertidige stillinger op, så folk kan genoptjene deres dagpengeret.

S og SF var med på det meste af ideen, og borgmesteren lavede et ændringsforslag, så følgende blev vedtaget (sakset direkte fra referatet af kommunalbestyrelsesmødet):