Forslag om politik vedr. sociale klausuler, genfremsættelse

Til kommunalbestyrelsen,
Hermed vil jeg gerne genfremsætte vores forslag fra juni til vedtagelse
vedr. sociale klausuler (indsat nedenfor) til behandling på næste KB-møde. På KB-mødet d. 25/6 hvor sagen blev behandlet besluttedes det at “Kommunalbestyrelsen besluttede at afvente Statsforvaltningens afgørelse, hvorefter sagen genoptages.”
Som det fremgår af vedhæftede, har statsforvaltningen nu udtalt sig om sagen på baggrund af henvendelsen fra Københavns Kommune.
Statsforvaltningen vil – viser det sig – ikke tage stilling til sagen. og det betyder efter vores opfattelse, at kommunerne er frit stillet til at indføre sociale klausuler som de foreslåede.

Statsforvaltningens udtalelse kan læses på http://www.statsforvaltningen.dk/tilsynsafgørelser/files/vedhaeftetFil/1148.pdf

med venlig hilsen
Helge Bo Jensen, Enhedslisten

————————-

Forslag til vedtagelse vedr. sociale klausulerNår Albertslund kommune
gennemfører udbyder anlægsprojekter samt ved evt. udbud af driftsopgaver,
er det en forudsætning, at arbejdet udføres på sædvanlige, overenskomstmæssige løn- og arbejdsforhold (“løn- og ansættelsesvilkår, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesvilkår, som I henhold til kollektiv overenskomst, lovgivning eller administrative
forskrifter gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet skal udføres”), ligesom det enkelte projekt skal løfte sin del af uddannelsesopgaven i form af praktikpladser eller lignende.
Dette sikres ved at:
– kravet om sædvanlige/overenskomstmæssige løn- og arbejdsforhold indarbejdes i fremtidigt udbudsmateriale, og i de endelige kontrakter, samtidig med at det sikres:
– at såvel hovedentreprænør som underleverandører (kædeansvar) tilsvarende forpligtes vedr. løn og arbejdsforhold.
– at kommunen får mulighed for at kontrollere om kravet overholdes (kommunen skal have tilsendt dokumentation for hvilke konkrete overenskomster, der er tiltrådt eller indgået, have adgang til kontrol på byggepladsen mv.)
– at hovedentreprænøren forpligtes til at sikre at egne og underentreprænørernes ansatte har gyldige arbejds- og opholdstilladelser.
– at der fastsættes graduerede sanktionsmuligheder i tilfælde af kravene overtrædes.
– at kravet om uddannelsespladser tilsvarende specificeres I udbudsmateriale og kontrakter.

Begrundelse
For at kunne bekæmpe den omfattende sociale dumpning, der finder sted og
som udgør en trussel mod løn- og arbejdsforhold på store dele af arbejdsmarkedet i Danmark, er det nødvendigt, at offentlige arbejdsgivere som Albertslund kommune gør sit yderste for at stoppe denne trafik.
Dette gøres blandt andet ved klart og tydeligt at meddele alle private virksomheder, der ønsker at indgå aftaler med kommunen, hvordan kommunens politik er på dette område.
Derudover er det afgørende med kædeansvar og gode muligheder for kontrol
og sanktioner, når/hvis betingelserne overtrædes.
Det er blevet fremført (bl.a. på et lukket temamøde I kommunalbestyrelsen), at det er tvivlsomt om kommunen lovligt (på grund af EUs udbudsdirektiv) kan fastsætte sådanne betingelser I udbudsmaterialet.
Imidlertid har bl.a. transportminister Henrik Dam Kristensen offenligt udtalt sig til fordel for sådanne krav ved flere lejligheder, bl.a. i en redegørelse til Folketinget. På den baggrund finder vi det vigtigt, at Albertslund kommune vedtager en eksplicit politik som den foreslåede på dette område.

med venlig hilsen
Helge Bo Jensen, Enhedslisten

helge

Skriv et svar