Nyt fra kommunalbestyrelsen – april 2016

Kortere skoledage – og hvad der egentlig skete
En stor sejr også til os, at det lykkedes at få vedtaget en opfordring til kortere skoledage, og at kompetencen lægges ud til skolerne. Det var kulminationen på en meget langvarig indsats. Lige siden skolereformen blev vedtaget i 2013 har vi været meget kritiske i forhold til de kortere skoledage. Det var et af temaerne i vores valgmateriale op til kommunal-valget i efteråret 2013. En gruppe forældre fra Herstedvester Skole tog et initiativ i efteråret 2015 – og der blev holdt et møde i Baunegården med deltagelse af ca. 30 forældre. Vi var pænt repræsenteret på mødet – og vi og andre argumenterede med held for at initiativet fortsat skulle arbejde for kortere skoledage for alle klassetrin – selvom loven og diskussionen på det tidspunkt gjorde, at det så nemmere ud at komme igennem med kortere skoledage i indskolingen. Vi holdt kort tid efter et velbesøgt offentligt møde med Erik Sigsgaard om børnenes fritid og kortere skoledage.
Da så BR i København – og Enhedslisten spillede også en væsentlig rolle der – i februar vedtog (udenom SD) en netop at lægge kompetencen ud på skolerne – så skyndte vi os at udforme et tilsvarende forslag. Vi valgte at sende det til alle partierne på nær SD. Med det håb at der måske kunne skabes et flertal for forslaget. Eller i det mindste så stort et mindretal, at det ville presse SD. Det gik over forventning! Alle partierne meldte hurtigt og positivt tilbage – det viste sig at være meget enkelt at blive enige om en ordlyd. Og vi stillede forslaget – og informerede AP. Det tog et par dage for SD og borgmesteren at reagere – og der lød positive og imødekommende toner i AP.
Men en uge før KB-mødet fremlagde borgmesteren en helt ny tekst, hvor der ikke var nogen opfordring til at gøre skoledagene kortere (konvertere understøttende undervisning til to-voksen-timer), men kun en uddelegering af kompetencen til skolelederne – henvisningen til skolebestyrelserne var også henvist til en bisætning. Ligesom der var flere andre ændringer.
Heldigvis holdt vi god kontakt blandt forslagsstillerne – og på et møde på borgmesterkontoret to dage før KB-mødet med repræsentanter for partierne, fastholdt forslagsstillerne stort set alle formuleringer i forslaget. Af venlighed – og fordi alle var enige – accepterede vi at følgende sætning blev tilføjet opfordringen til at skabe kortere skoledage: ” samt at arbejde med yderligere at kvalificere indholdet af skoledagen.” Da mødet sluttede, ville/kunne Steen Christiansen ikke fortælle om SD ville stille egne ændringsforslag til forslaget, eller hvordan de ville forholde sig.
Først på selve KB-mødet blev det klart, at SD i enighed stemte for forslaget – bestemt glædeligt. Men tankevækkende, hvor overbevisende 12 mandater kan være!
Til socialdemokraternes forslag skal dog siges, at de ikke har samme træning i at blive stemt ned med æren i behold, som vi andre har!

Forslag fra partierne B, C, F, O, V og Ø om kortere skoledage.
1. at Kommunalbestyrelsen opfordrer skolerne til at bruge mulighederne for at konvertere dele af den understøttende undervisning i den enkelte klasse til to-voksenordning i den faglige undervisning samt at arbejde med yderligere at kvalificere indholdet af skoledagen.
2. at skolelederen i samarbejde med skolebestyrelsen får uddelegeret Kommunalbestyrelsens kompetence til at konvertere dele af den understøttende undervisning i den enkelte klasse til to-voksenordning efter dialog med medarbejderne i den enkelte klasse.
3. at skolen begrunder sin beslutning ud fra faglige og pædagogiske hensyn/muligheder.
4. at ved afkortning af skoledagen koordinerer skolen med relevante fritidstilbud.
21 stemte for forslaget


Ulige behandling af ejere og lejere

Vi stillede forslag om at kommunen skulle udtrykke sin principelle og kraftige modstand mod regeringens og folketingsflertallets forskelsbehandling af ejere og lejere. Ved finanslovsforhandlingerne har de fastfrosset grundskylden – men kun for ejere! Samtidig foreslog vi at Albertslund skulle undersøge mulighederne for at kompensere de almene afdelinger, så disse også i praksis fik fastfrosset deres grundskyld – hvis det var muligt. Et flertal i KB sagde, at de var helt enige med os i at det er urimeligt – men det kneb mere når der skulle stemmes. SD ville ikke vedtage resolutioner – og slet ikke i forhold til noget, der var besluttet i folketinget.
Men vi fik støtte fra SF og B (B dog ikke det tredje at), og DF og Paw Østergaard Jensen (A) undlod. Så forslaget blev ”kun” forkastet med 6 stemmer for (5 i 3. del), 4 stemmer der undlod og 11 stemmer imod.

Forslag fra Enhedslisten vedr. ulige behandling af ejere og lejere
Indstilling
Enhedslisten indstiller,
1. at Kommunalbestyrelsen udtrykker principiel modstand mod Folketingets ulige behandling af lejere og ejere, jf. beslutningen om fastfrysning af grundskylden alene for private boligejere.2. at Kommunens holdning til dette tilkendegives overfor regering og folketing, ligesom spørgsmålet rejses i KL-regi.3. at forvaltningen undersøger, hvilke mulige tiltag der kan bringes i anvendelse for at rette op på de økonomiske konsekvenser af den differentierede regulering af grundværdierne for private boligejere, og lejere og andelshavere. Fx. mulighederne for at fritage almennyttige institutioner helt eller delvist for grundskyld (Jf. lov om kommunal ejendomsskat §8 litra c, eller fx. mulighed for at fritage beboerhusenes andel af grundskylden)
Sagsfremstilling
Regeringen og et flertal af folketinget har med finansloven for 2016 besluttet at fastfryse stigningen i grundværdiskatteloftet for private ejerboliger. Det er sket ved at fastsætte reguleringsprocenten til 0.0% For leje- og andelsboliger er reguleringsprocenten fastsat til 6.6% for 2016.
Beslutningen om ensidigt at fastsætte reguleringsprocenten for grundværdi til 0.0% for private ejerboliger er et alvorligt opgør med sædvanlige principper om ligebehandling. Grundværdiskatteloftet fastfryses for dem, der personligt ejer deres bolig (“boligejere”), mens grundværdiskatteloftet for alle, der ejer deres bolig kollektivt (lejere og andelshavere), reguleres op med 6.6%. Man kan undre sig over, om en sådan praksis overhovedet skulle være lovlig, men det er ikke desto mindre, hvad et flertal af Folketinget har besluttet.
Med denne beslutning rammer man så socialt skævt, som det næsten er muligt. Dem der stiger mest i husleje i år, vil også være dem, der har mindst at betale med. Ikke mindst når der samtidig med kontanthjælpsloftet indføres loft over de tilskud, der kan gives til betaling af huslejen ved boligydelse. For mange lejeboliger udgør grundskylden en væsentlig del af huslejen, og i nogle boligafdelinger vil de årlige reguleringer betyde huslejestigninger på 50-100 kr. om måneden. De tilsvarende beløb, som private boligejere nu sparer, vil samtidig skulle findes i de kommunale og statslige budgetter med hvad deraf følger af yderligere konsekvenser for de svageste i samfundet.


Desuden kan der nævnes følgende sager:

Fondsansøgning til AP Møller som vi stemte imod (vi synes ikke de skal bestemme vores skolepolitik), Nedrivning at Topperne 8B (bygningen fejler ikke noget – da både vi, DF og V gik imod blev den sag taget af dagsordeneen), imod mere Smart city i Kongsholmscenteret, imod opførelse af skulptur ved Coop (reklame og trafiksikkerhedsbekymring – på kommunens grund).
Endelig godkendte KB vores omkonstituering. Fra nu af er:

– Lene Rygaard Jessen ny formand for Beskæftigelsesudvalget og medlem af Børneudvalget (som hidtil)

– Bodi Garde er medlem af Miljø- og Byudvalget (som hidtil) og medlem af Kultur-, sundheds- og Bevægelsesudvalget (ny)

– Helge Bo Jensen er medlem af Økonomiudvalget (ny) og Velfærdsudvalget (som hidtil).
Hbj d. 18/4-2016

Skriv et svar